Leksikon > Ferie > Skiferie > Skiferie til Geilo, Hemsedal og Telemarken i Norge

Skiferie til Geilo, Hemsedal og Telemarken i Norge

LangrendNorge er et fantastisk sted at tage på skiferie, hvis du er mere til langrend end slalom og styrtløb. Den smukke natur med de relativt lave stigninger er som skabt til lange ture på ski.

Det er også et af de mest traditionelle steder at tage på skiferie for os danskere. I gamle dage var det sammen med Sverige stedet man tog hen på skiferie, men i de senere år har landet fået voldsom konkurrence fra lande udenfor Skandinavien

Somregel er det lidt koldere i Norge end det er på bjergene i Sydeuropa, men man skal faktisk være glad for de lavere temperaturer. Grunden til det er at lavere temperaturer giver en sne, der er bedre til at stå på ski på.

De bedste skisportssteder i Norge

Nogle af de bedste steder at tage på skiferie i Norge er Geilo, Hemsedal og Telemarken. Alle tre steder vælter det med skisportssteder, der har alle de nødvendige faciliteter. Tæt ved de fleste skisportssteder er der somregel lifte, små og store bakker og hvad der ellers er behov for. Du får også svært ved at finde skisportssteder, der ikke tilbyder undervisning (skiskole) i at stå på ski for både børn og voksne.

Udover at stå på ski kan du også prøve kælk, snescooter, snesko og meget mere hvis du tager på skiferie i Norge. Du kan også vælge at tage på elsdyr safari eller fodre rensdyr sammen med børnene.

Prisniveauet for en skiferie i Norge

Norge er som bekendt også temmeligt dyrt, så en skiferie i Norge kan godt blive en dyr omgang selvom det er billigt at rejse dertil. Personligt vil jeg derfor nok vælge et andet land end Norge hvis jeg skulle på skiferie, men i sidste ende er valget selvfølgelig op til dig og din pengepung.


Skriv en kommentar