Leksikon > Ferie > Skiferie > Skiferie med god mad i Italien


Skiferie med god mad i Italien

Der er ikke så mange danskere der tager på skiferie i italien, hvilket egentlig er en skam da der er masser af gode skisportssteder, relativt billige hoteller og meget mere. De mest kendte skisportssteder i Italien er Val Gardena, Corvara, Arabba, Canazei og Val di Fassa.

PorchettaEn vigtig del af en skiferie i Italien er det man laver, når man ikke står på ski. Her har de fleste skisportssteder masser af restauranter, barer og diskoteker, så især aftenerne og weekenderne kan være meget livlige.

Det er absolut værd at nævne maden i Italien.Der er nemlig masser af spændende mad at prøve, hvis du bare tør vælge noget andet end de sædvanlige pizzaer og lasagner. Det italienske køkken er virkelig godt og varieret, selvom det måske umiddelbart lyder kedligt at så mange ting består af pasta og en eller anden sovs.

De varmeste anbefalinger til Limone

Et sted der virkelig kan anbefales i Italien er Limone, der er et af de ældste skiområder i Italien. Limone ligger tæt ved grænsen til frankrig, kun lidt over 40 km fra Nice, og er centreret omkring en gammel landsby med en over 800 år gammel kirke og masser af smukke og gamle bygninger.

Maden i Limone er intet mindre end fantastisk, da der er over 50 restauranter i området. Derudover er der, som sædvanligt i Italien, masser af barer og diskoteker, så der er noget at lave om aftenen og natten.

I Limone snakker mange af de lokale både italiensk, fransk, tysk og engelsk, så det skal bestemt ikke være sproget der afholder dig fra at besøge dette vidunderlige skisportsområde.

Prisniveauet i Italien

SkiløbHvis du tager på skiferie i Italien så er det sandsynligt at du vil opleve at alt er en smule billigere end hvis du var taget til et andet sted i Europa. Grunden til det er at den italienske økonomi endnu ikke kører i samme gear og priserne derfor stadig er lavere end mange andre steder. Det er alletiders, da du så kan spare en masse penge mens du er afsted på skiferie.

Somregel koster det nogenlunde det samme at rejse til de forskellige skisportssteder i Europa, så der er ikke nogen grund til at fravælge Italien pga. prisen på flybilletterne. Nogen gange er prisen på busbilletter til Italien dog en smule højere end til fx. Frankrig, men i det hele taget kan det ikke anbefales at tage bussen på skiferie medmindre turen går til et sted tæt på som fx. Sverige. Enhver der har prøvet at sidde alt for mange timer i en bus ved hvorfor det ikke kan anbefales at tage bussen på skiferie.




Skriv en kommentar