Links


Leksikon > Kæledyr > Heste > Ridning på islandske heste – så er du solgt

Ridning på islandske heste – så er du solgt

Islandske hesteHar du nogensinde prøvet at ride på en islandsk hest? Ellers skulle du prøve det. Ridning på islandske heste er nemlig helt forskellig fra ridning på andre heste. Det er næsten som at sammenligne behageligheden ved at sidde i en polstret lænestol med fornemmelsen af at “ride” på en havebænk – uden hynde!

Grunden til denne store forskel er den specielle gangart, som de islandske heste er kendt for. Den kaldes for “tölt” og gør, at man ikke hopper i sadlen som ved de mere gængse gangarter hos andre heste. Så hvis du hader at have ondt i enden i dagevis efter at have været ude at ride, er en islandsk hest det bedste bud, hvis du skulle kigge efter en hest, som er til salg.

En anden fordel ved at ride på en islandsk hest er dens temperament. Den er kendt for at være meget rolig og nem at have med at gøre. Alt sammen egenskaber, som de fleste kigger efter, når de gerne vil finde en hest til deres barn.

Tilmed er islandske heste ikke så store som mange andre heste. Det er også en fordel, hvis man ikke er vant til at ride. For det er nu sjovest at kunne stige op på sin hest uden hjælp fra andre – selv i starten.

I det hele taget er islandske heste egnet til alle i familien. Ikke alene har de et skønt temperament, men de er også meget stærke, så både børn og voksne kan ride på dem.

Men før du bestemmer dig for at købe lige netop en islandsk hest frem for andre heste, er det en god ide at orientere sig på nettet og finde et sted, hvor du kan prøve at ride på en islandsk hest.


Skriv en kommentar