Leksikon > Haven > Fliser > Rensning og vedligeholdelse af fliser

Rensning og vedligeholdelse af fliser

Regn på fliserDine fliser skal blive liggende i haven i mange år, så med tiden bliver de udsat for kraftige påvirkninger som får dem til at ændre udseende. Regn og sne tilfører stoffer og snavs til fliserne, mens nedfald fra buske og træer kan sætte sig fast.

Daglige vedligeholdelse og rengøring

Til daglig vedligeholdes fliserne ved blot at feje og spule med vand. Sommetider er det dog nødvendigt at give dem den store rengøring med klorin (blandet med vand i forholdet 1:20) og sand. Der er ingen grund til at bruge store mængder sand, da formålet med det blot er at virke som en slags skurepulver. Efter rengøringen med klorin og sand er det vigtigt at huske at skylle grundigt efter.

Fjernelse af salpeterudtræk

Der sker at der opstår hvide skjolder eller grålige mærker på flisernes overflade, hvilket kaldes salpeterudtræk eller kalkudblomstringer. Det kan desværre hverken forhindres eller forudsiges om den slags opstår og det kan ske både på byggemarkets lager, mens du er ved at lægge fliser og lang tid efter du er blevet færdig.

Hvis du har tålmodighed til det forsvinder salpeterudtræk af sig selv efter et par år, men du kan også forsøge selv at fjerne det med sæbevand baseret på gammeldags brun sæbe. Igen skal du selvfølgelig huske at skylle efter når du er færdig.


Skriv en kommentar