Emner
Links
Andre relevante artikler
- Køb og leje af tagboks til bilen
- Opbevaring af dæk, sommerdæk og vinterdæk
- Lov krav til dækmønster og mønsterdybde
- Det korrekte dæktryk for biler i bar, psi og kpa
- 5 måder at finde billige dæk tilbud på
- Find de billigste dækpriser online
- Hvad betyder hastighedskoder for dæk
- Hvad betyder belastningsindex for dæk
- Læsning af dækkoder fra forskellige dækfirmaer
- Køb af de bedste og billigste vinterdæk og helårsdæk
- Køb og skift af gode og billige sommerdæk
Lov krav til dækmønster og mønsterdybde
Næsten alle dæk har et dækmønster der øger vejgrebet og derved forbedrer sikkerheden. De eneste dæk som slet ikke har noget dækmønster er visse typer dæk til racerbiler, men de er komplet uanvendelige og farlige på almindelig vej.
Aquaplanning
Et dækmønster presser vandet ud fra under hjulet i vådt føre, så der opnåes øget dækkontakt med vejen. Uden et dækmønster risikerer du at bilen kommer til at køre på et lag af vand (aquaplanning), hvorved vejgrebet mindskes betydeligt.
Aquaplanning opstår ofte uden forvarsel og ved middel eller høje hastigheder, så det kan medføre alvorlige ulykker. Et dækmønster forhindrer ikke aquaplanning, så det er en god ide at sætte farten ned når det regner eller vejen er våd.
Nogle dækmønstre er kun egnet til at dreje i en bestemt retning. Dette angives vha. en dækkode der har form som en pil på dækkets side.
Mønsterdybde
Iflg. dansk lov skal et dækmønster have en mønsterdybde på mindst 1,6 mm, men sikkerheden begynder allerede at mindskes ved 3 mm. Ifht. loven gælder det at mønsterdybden skal optræde på mindst 75% af dækkets trædeflade.
Afhængig af dæktype og fabrikat har nye dæk har en mønsterdybde på 7-8. Efterhånden som du kører på dækkene vil de blive slidt ned. De fleste moderne dæk har nogle små slidindikatorer i dækkets kanaler, så du let kan se hvornår det er tid til at købe nye dæk. Disse slidindikatorer kaldes TWI (Tread Wear Indicator).
I andre lande kan kravene til mønsterdybde være anderledes.
Savtakker
Mange biler har en tendens til at slide dækkene skæve, så der opstår savtakker (også kaldet “hæl og tå”). Det er vigtigt at få gjort noget ved evt. savtakker i dit dækmønster, da de forringer dækkets levetid og medfører larm inde i bilen (dækstøj). Du kan let mærke om der er savtakker i dit dækmønster ved at køre hånden langs dækket.
Den nemmeste måde at gøre noget ved savtakker er at bytte rundt på hjulene. Hvis du bytter rundt på hjulene skal du huske at du kun må bytte rundt på forhjul og baghjul. Hvis du bytter rundt på hjulene i højre og venstre side ødelægger du bilens balance.
Skriv en kommentar
