Emner
Links
Køb og salg af hest og pony
Køb af kæledyr er altid et stort skridt, men når det drejer sig om køb af en hest, så skal man tænke sig ekstra grundigt om. For det første er prisen på heste jo i en anden klasse, end hvis man overvejer at anskaffe sig en hamster eller en kat. For det andet skal man tænke på, hvor man opstalder sin hest, hvis man ikke selv har pladsen til det..
For heste kræver plads og temmelig meget pasning. Derfor er det vigtigt, at du på forhånd sætter dig grundigt ind i, hvad det vil sige at købe hest. I første omgang kan du jo gå på nettet og kigge på de forskellige typer heste, du kan finde her. Hvilken race skal det være? Når du køber hest, skal du også tænke på, hvilket temperament hesten har, og hvad den skal bruges til.
Hvis det er en pony, du er ude efter til dit barn, så involver det allerede fra starten. På denne måde lærer du dit barn at foretage et valg, at tage hensyn til praktiske forhold og om priser på heste og andre ting.
Billige heste kan sikkert også fås. Men pas på. For det er tit sådan, at pris og kvalitet hænger sammen. Vær derfor meget opmærksom på, at det ikke er et sølle kræ, som nogen gerne vil af med, fordi det har sygdomme eller skavanker.
Det er altid godt at alliere sig med en ekspert, hvis det er første gang, du køber hest. Den pris, det koster ekstra, er sikkert godt givet ud.
Køb derfor ikke kun din hest eller din pony med hjertet, men også med hjernen, så du ikke risikerer at fortryde. En hest skal føle, at den er elsket og værdsat og ikke en irriterende klods om benet.
Skriv en kommentar
