Leksikon > Kæledyr > Krybdyr > Køb af terrarier og akvarier – til landdyr og vanddyr


Køb af terrarier og akvarier – til landdyr og vanddyr

Tre fiskNår du overvejer at købe dyr som krybdyr eller fisk, får du også brug for forskelligt udstyr. I første omgang er det vigtigt at anskaffe sig et terrarium eller et akvarium, så dyret ikke slipper væk, og så det har sit eget sted, hvor det kan føle sig tryg, og som er tilpasset dets behov.

Ordet “terra” stammer fra latin og betyder land. Et terrarium er derfor en glasbeholder beregnet på landdyr. “Aqua” betyder vand, og et akvarium er altså en glasbeholder beregnet til vanddyr.

Det er vigtigt at sætte sig ind i, lige netop hvilken type, dit nyanskaffede dyr skal bo i. Der kan være visse slanger og skildpadder, som har behov for et akvarium, men ellers er det mest beregnet til fisk. Et terrarium skal være tørt, og her kan diverse krybdyr have deres tilholdssted.

Hvis du køber en slange, skal du sørge for, at dens terrarium er stort nok, så den har gode levevilkår. Der findes forskellige størrelser terrarier, og det kan være en dårlig ide at sætte flere forskellige slags krybdyr i samme terrarium. Husk også, at selvom dit dyr ikke er så stort, når du anskaffer det, kan det vokse sig en del større. Derfor skal terrariet nok være større fra starten, end du lige umiddelbart forestiller dig.

Terrarier og akvarier skal selvfølgelig indrettes efter det dyr, du har købt. I akvarier skal fisk have vandplanter, mens der i terrarier til slanger måske skal anbringes grene, de kan klatre i.

Spørg altid eksperterne, hvad dit dyr har brug for, før du køber. Det er ærgerligt for dig, og måske livsfarligt for dit dyr, hvis du køber det forkerte. Et dyr, som ikke selv har valgt sit liv hos dig, skal gerne kunne føle sig i sikre hænder hos sin beskytter. Dig!




Skriv en kommentar