Leksikon > Mad og drikke > Kaffe > Den bedste kaffemaskine og andre kaffemaskiner

Den bedste kaffemaskine og andre kaffemaskiner

Brygning af kaffeNæsten alle hjem i Danmark har en kaffemaskine. Som bekendt fungerer kaffemaskinen ved at man hælder vand i en beholder og kommer en passende mængde kaffepulver i et kaffefilter. Når kaffemaskinen derefter tændes vil vandet blive varmet, langsomt løbe gennem filteret og ned i en anden beholder som færdiglavet kaffe. Denne process kaldes filterkaffe.

Valg af kaffemaskine

Der findes kaffemaskiner med forskellig størrelse og elstyrke (watt). Størrelsen på en kaffemaskine afgør naturligvis hvor store mængder kaffe der kan brygges ad gangen. Elstyrken afgør hvor meget vandet varmes og det anbefales her at du vælger en kaffemaskine med et elstyrke på mindst 1000 watt. Hvis din kaffemaskine ikke har den fornødne elstyrke kan den ikke varme kaffen højt nok op til at få alle smagstofferne ud af kaffepulveret.

Hvilken kaffemaskine du har brug for kommer helt an på din smag indenfor kaffe. Personligt foretrækker jeg en espressomaskine, da det her er muligt når som helst at lave præcis den type kaffe du har lyst til. Med en almindelig kaffemaskine er det derimod kun muligt at lave den samme slags kaffe igen og igen.

De fleste espressomaskiner maler kaffebønnerne lige inden brug, hvilket virkelig fremmer den gode smag. Hvis du vælger at købe en almindelig kaffemaskine vil jeg virkelig anbefale at du også køber en kaffekværn, så du kan bruge friskmalede bønner til at lave din kaffe.

Hvis du skal lave meget kaffe

Derudover findes der kaffemaskiner som kan afkalke sig selv, som har flere varmeplader og som brygger kaffen direkte ned i en speciel type termokande. Det kan umiddelbart lyde smart med en kaffemaskine med flere varmeplader, men smagen bliver væsentligt forringet hvis kaffen får lov til at stå længe efter den er blevet brygget. Hvis du har brug for at lave meget kaffe vil jeg meget hellere anbefale at du investerer i en kaffeautomat.


Skriv en kommentar