Emner
Links
Andre relevante artikler
- Rejseselskaber med fod på alverdens lande
- Valg af rejsebureau
- Storbyferie – lokalt og globalt
- Miniferie i Danmark – maksimal oplevelse
- Grønland – i hvid udstrækning
- Togrejser – på sporet af en god ferie
- Komfortable busser – mobile og faste holdepunkter på rejsen
- Busrejser til Berlin, Prag og Paris – så sjælen følger med
- Billige rejser til Thailand, Bangkok og Phuket
- Billige rejser til Spanien, Barcelona, Madrid og Mallorca
- Billige rejser til Italien, Rom og resten af Italien
- Billige rejser til Frankrig, Paris og resten Frankrig
- Billige rejser, flyrejser og charterrejser
Busrejser til Berlin, Prag og Paris – så sjælen følger med
Hvis du er lidt træt af ventetiderne og de lange køer i lufthavnen, når du skal ud at rejse, findes der et mere afslappet alternativ, hvis du holder dig inden for Europa. En busrejse til f.eks. Berlin, Prag eller paris er en helt anden rejseoplevelse, hvor du når at få sjælen med undervejs.
Berlin er næsten inden for rækkevidde. Her kan du sætte dig i bussen om morgenen fra København og være i Berlin først på eftermiddagen, så du har rigelig tid til at opleve atmosfæren i byen allerede den første dag.
En busrejse til Prag eller Paris tager selvfølgelig lidt længere tid, men her er det fordelagtigt at rejse om natten, så du ankommer til dit hotel næste morgen. Med de moderne busser, hvor sæderne er behagelige at sidde eller halvt ligge i, kan du forhåbentlig få dig en god søvn, mens du lader dig transportere ned gennem Europa.
Fælles for de tre storbyer er, at de emmer af kultur og atmosfære. Berlin, med sine mange spændende museer, interessante butikker og summende liv. Prag med sine smukke, gamle bygninger og Moldau-floden, og Paris med Eiffeltårnet, den skønne mad og de brede boulevarder.
Uanset hvorhen rejsen går, så er det hyggeligt at køre med bus ned gennem Europa. Landskabet åbner sig for dig, mens du sidder afslappet højt oppe i bussen og kigger ud. Du har tid til at lære dine medrejsende at kende, så I er godt rystet sammen, inden I når frem til bestemmelsesstedet.
For dem, der rejser alene, kan det være en fordel at tage på en busrejse, fordi der er mange stop undervejs, hvor folk står i kø sammen ved rastepladsernes toiletter, køber lidt souvenirs i motorvejskioskerne eller måske indtager et måltid sammen på en restaurant.
Skriv en kommentar
