Links


Leksikon > Diverse > Bleer > Billige bleer på tilbud


Billige bleer på tilbud

Ble babyNår i får barn, så er der ingen vej uden om at bruge en formue på bleer. Hvis vi siger, at jeres baby bruger 8 bleer om dagen og at han bliver renlig som 2,5 årig, så når han at bruge over 7.000 bleer i alt!

Med de mængder er der ingen tvivl om, at det kan betale sig at gå efter de billige bleer på tilbud. Heldigvis er der næsten altid bleer på tilbud i de hustandsomdelte reklamer, men er det virkelig den billigste måde at købe bleer på?

Det er næsten altid mærke bleerne (Pampers, Libero m.fl.) der på tilbud. De er relativt dyre i forvejen, så spørgsmålet er, om de bliver det billigste alternativ når de kommer på tilbud? Såvidt jeg har fundet ud af, så er det faktisk billigere at købe bleer til normal pris i Netto end det er at købe mærke bleer på tilbud.

Et andet alternativ er at gå på jagt efter billige bleer på nettet. Som så mange andre ting, så kan bleer være billigere på nettet end i butikkerne. Hvis du finder et godt tilbud på nettet, så skal du dog lige huske, at der skal lægges porto og fragt oven i prisen. Da bleer er store og omfangsrige kan porto og fragt godt blive en dyr omgang, der i sidste ende kan medføre, at det bedre kan betale sig selv at købe dem i supermarkedet.

Hvis du går ind for økologi og vil have økologiske bleer, så kan det dog stadig betale sig at købe bleer på nettet. Såvidt jeg kan se, så er de økologiske moltex bleer noget billigere på nettet end i butikkerne.

Hvis du synes bleerne i Netto er for dyre, så kan du i stedet overveje at købe en god stak stofbleer. I længden er det en væsentligt billigere løsning end almindelige bleer, men tilgengæld skal du så fornøje dig med at vaske dem igen og igen – bestemt ikke altid nogen rar oplevelse.




1 kommentar til “Billige bleer på tilbud”

  1. Bente Nielsen skriver:

    Moltex bleer er altså IKKE økologiske!
    Det er vildledning af forbrugerne at blive ved med at påstå det!!

Skriv en kommentar