Emner
Links
Andre relevante artikler
- Køb og leje af tagboks til bilen
- Opbevaring af dæk, sommerdæk og vinterdæk
- Lov krav til dækmønster og mønsterdybde
- Det korrekte dæktryk for biler i bar, psi og kpa
- 5 måder at finde billige dæk tilbud på
- Find de billigste dækpriser online
- Hvad betyder hastighedskoder for dæk
- Hvad betyder belastningsindex for dæk
- Læsning af dækkoder fra forskellige dækfirmaer
- Køb af de bedste og billigste vinterdæk og helårsdæk
- Køb og skift af gode og billige sommerdæk
5 måder at finde billige dæk tilbud på
De fleste dækpriser er høje, så det kan betale sig at overveje mulighederne for at finde nogle billige dæk. Her er fem muligheder for at spare penge på dine dæk.
Parallelimporterede dæk
Det er muligt at købe dæk fra anerkendte mærker som er importeret uden om de normalt salgskanaler. Hvis du finder billige parallelimporterede dæk skal du dog sikre dig at de er E-mærket. Hvis dine billige dæk ikke er E-mærkede risikerer du at de er beregnet til en anderledes klima end i Danmark, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for sikkerheden.
Ved parallelimporterede dæk er du selv ansvarlig for service og rådgivning, da du jo går uden om dit dækcenter. Det er derfor vigtigt du ved hvad du har med at gøre.
DA mærkede dæk
Nogle gange kan du finde billige dæk som har dækkoden DA, hvilket betyder at dækket har ”Defective Appearance” (skønhedspletter). Det burde ikke have konsekvenser for sikkerheden om dine dæk er DA eller ej, men check med dit dækcenter før du køber dem.
Regummierede dæk
Det er muligt at montere en ny slidbane (dækmønster) på gamle dæk, så de kan bruges igen. Tidligere var det regummierede dæk af en elendig kvalitet, men i dag er de ganske gode. Dæk der er regummierede korrekt opfylder standarden DS 2168.
Hvis de regummierede dæk du overvejer ikke opfylder DS 2168 risikerer du at regummieringen bliver løs på et tidspunkt. Regummierede dæk er billigere, men uanset DS 2168 er de aldrig så gode som nye dæk.
Køb af færre dæk
Hvis du kun vil købe to nye dæk bør du montere disse bagerst uanset om din bil er forhjuls- eller baghjulstrukket. Montering bagerst giver den bedst mulige stabilitet under opbremsning og kurvekørsel.
Du bør altid montere ens dæk på samme aksel, hvis det ikke er muligt at montere de samme dæk alle steder. Ovenstående tip ang. nye dæk gælder også hvis der er væsentlig forskel på hvor slidte dine dæk er. I så fald skal de mindst slidte dæk monteres bagerst.
Sæsonkøb af billige dæk
Dækcentre skal bruge plads til de nye sommerdæk og vinterdæk hhv. hvert forår og hvert efterår. Det er derfor ofte muligt at købe billige sommerdæk i slutningen af efteråret og billige vinterdæk i slutningen af foråret.
2 kommentarer til “5 måder at finde billige dæk tilbud på”
Skriv en kommentar

August 26th, 2008 at 09:51
I skriver følgende”Du bør altid montere ens dæk på samme aksel” Mit svar er NEJ der er INTET Ulovligt i at have 4 forskellige dækmærker eller mønstre på sin bil bare det er feks. 4 sommer eller 4 vinter/helårsdæk
altså man må ikke have vinterdæk foran og sommerdæk bag på.
October 8th, 2010 at 15:42
I så fald skal du ikke køre syd for grænsen for her vil du få en bøde for at køre med 4 forskellige dæk. Dæk skal være ens på den samme aksel og af den samme type (vinter-, sommer- el. helårsdæk). Dog tror jeg at når det gælder vinterdæk, så tror jeg at tyskerne har strammet reglerne op, så det hedder sig ens dæk på samtlige hjul. Herhjemme er der vist ingen lov det gælder på denne område, ud over ens egen sund fornuft. Her skal der understreges at sikkerheden skal man ikke gå på kompromis med, hvis man har børn med i bilen, bare fordi at amn vil spare penge. Køb ordenlige dæk og kør med ro i sindet.