Om Appa.dk
Appa er en hjemmeside, som samler alle de steder hvor man kan få sig en øl eller en drink i landet. Hjemmesiden handlede tidligere om alkoholpolitikken hos forskellige virksomheder, men vi har altså taget en drejning, og skrive nu om de steder du kan hygge dig med vennerne.
Hvad var Appa tidligere?
APPA var et landsdækkende netværk, der skal sikre, at alle virksomheder i landet kan få kvalificeret hjælp til at skabe en aktiv og bevidst alkoholpolitik.
Rådgivningsarbejdet udføres af specialuddannede APPA-konsulenter i de fleste af landets amter og i Frederiksberg Kommune.
Få et beredskab til at håndtere og forebygge alkoholproblemer
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der 300-450.000 danskere, som har udviklet et overforbrug af alkohol – et dagligt forbrug så stort, at det påvirker deres arbejdsindsats og deres livskvalitet.
Og fænomenet findes på ALLE typer arbejdspladser – på ALLE niveauer.
Hvornår skal man som kollega eller chef skride ind? Og hvordan tager man den samtale, der skal til – uden at skabe modstand, uden at fornærme?
Èn ting er sikkert: Det eneste, du ikke må gøre, er ikke at gøre noget. Venter man for længe med at skride ind, kan det ofte være for sent.
Fyring er den dårligste og den dyreste løsning
Det siger sig selv, at de mest hensigtsmæssige løsninger er at komme af med problemet, men beholde medarbejderen. Og metoden til dét er at have en aktiv og bevidst alkoholpolitik, som giver arbejdspladsen dét beredskab, der skal til for at håndtere et alkoholproblem.
Og en aktiv og bevidst alkohol-politik er ikke bare et FORBUD i en personalehåndbog – der skal mere til!
Først og fremmest skal der ske en holdningsafklaring på hele arbejdspladsen – “hvilke regler synes vi, der skal gælde hos os?”
Dernæst skal det afklares, hvilken hjælp arbejdspladsen ønsker at tilbyde medarbejderen til at komme af med problemet.
For det tredje skal der uddannes nogle personer – nøglepersoner – som lærer, hvordan de skal se signalerne på et alkoholproblem, der er ved at udvikle sig. De skal også lære, hvordan de tager den samtale, der er nødvendig – på en måde, så den skaber motivation i stedet for modstand.
Og endelig skal nøglepersonerne kende arbejdspladsens hjælpetilbud.
Hvis ingen har ansvaret for at se SIGNALERNE og GRIBE ind i TIDE, er der heller ingen, der vil gøre det. Og så nytter selv den bedst formulerede alkoholpolitik ikke.