Links

Leksikon > Byggeri > Vinduer

Vinduer

Vinduerne er husets øjne og øren. De spiller en afgørende rolle for husets udseende, og de er af afgørende betydning for indeklimaet og dermed beboernes velbefindende. Hertil kommer, at gode vinduer begrænser energiforbruget og dermed er væsentlige faktorer for økonomi og miljø.

Det er derfor også naturligt, at der er mange overvejelser at gøre, når man skal have nye vinduer. Uanset om det gælder vinduerne til et nyt hus eller man står overfor at skulle udskifte de gamle.

I Danmark er udvalget af vinduer meget stort og vores udfordrende klima har gjort, at danske producenter har udviklet vinduer i meget høj kvalitet, der er anerkendte langt udenfor landets grænser.

Der findes i dag ca. 60 danske virksomheder, der fremstiller vinduer. Den samlede omsætning er på rundt 6 mia. kr., hvoraf ca. en fjerdedel hentes i udlandet. Branchen beskæftiger ca. 6000 medarbejdere.

Næsten alle danske producenter er organiseret i brancheorganisationen Vinduesindustrien i Danmark. Det er et krav for medlemmerne, at de er tilsluttet DVV garantiordningen, som er en uvildig garantiordning som sikrer at vinduerne lever op til en række nærmere specificerede kvalitetskrav. Læs evt. mere på www.dvv.dk.

Tidligere blev vinduer næsten udelukkende fremstillet i træ – siden kom plast og kombinationen træ/alu til. I dag har ikke mindst ønskerne om at optimere energi- og miljøgenskaberne betydet, at producenterne ofte kombinerer adskille materialer.

Artikler