Emner
Links
Vigtige kontormøbler – kontorstole, skriveborde og rumdelere
Alle der arbejder på kontor har brug for en god kontorstol og et godt skrivebord. Hvis ikke i har nogle ordentlige kontormøbler, så daler produktiviteten og i risikerer problemer med jeres helbred både nu og senere hen.
Dyre, billige og ergonomiske kontorstole
Kontorstolene er måske de vigtigste kontormøbler i firmaet. Det er dem der betyder mest for komforten og ergonomien, når i sidder ved skrivebordet og arbejder. Selve skrivebordet og computerens placering betyder selvfølgelig også noget, men slet ikke lige så meget som kontorstolen gør. Det er derfor utroligt vigtigt at bruge den fornødne tid og penge på at finde de helt rigtige kontorstole.
Når i kigger på kontorstole, så skal i selvfølgelig først og fremmest sikre jer at de kan bevæge sig op og ned, samt at ryglæn og sæde kan flyttes frem og tilbage. Derved er det nemligt muligt at tilpasse kontorstolene til de enkelte medarbejdere, så alle sidder så godt som muligt. Det synes måske relativt nemt at indstille møblerne, men det er ofte en god ide at få besøg af en fysioterapeut efterfølgende, så i kan få hjælp til at indstille alt helt perfekt. Selv små ting kan betyde meget for risikoen for varige gener pga. forkerte arbejdstillinger.
Generelt kan man sige at komforten og ergonomien følger prisen. Dyrere kontorstole er somregel bedre end de billige modeller, men dermed ikke sagt at de dyreste nødvendigvis er de bedste. Den eneste måde i kan finde de helt rigtige kontorstole er ved at prøve jer frem.
Skriveborde og hæve/sænke borde
Næstefter kontorstolen er skrivebordet det vigtigste møbel for jeres velbefindende. Hvis i fx. sidder ved et skrivebord der er for højt eller lavt, så kan det betyde at i får en dårlig arbejdsstilling der på sigt kan føre til varige gener.
Når i kigger på skriveborde, så er det vigtigste at i kigger efter om det kan stilles i højden. Folk er forskellige og det er derfor ikke sikkert at den samme højde skrivebord passer til alle medarbejderne. Det bedste er de såkaldte hæve/sænke borde, der manuelt eller elektrisk kan flyttes op og ned uden det store besvær.
Hvis i vælger hæve/sænke borde, så sikrer i at den enkelte medarbejder kan skifte arbejdsstilling flere gange dagligt og derved forbedre sin arbejdsplads ergnomi ganske meget. Det er selvfølgelig også muligt at købe skriveborde uden hæve/sænk, men det medføre ofte at de aldrig bliver stillet i højden pga. det simpelthen er for besværligt.
Udover at kunne stilles i højden, så er det vigtigt at skrivebordene er store nok. Selvom computeren tager meget plads, så skal der stadig være plads til alle jeres andre ting, papirer og lignende. Det bedste i kan gør er hver at have to skriveborde, så computeren kan stå på et lille skrivebord og i kan have alle jeres andre ting på det andet, lidt større, skrivebord.
Opsætning og montering af rumdelere
En overgang var det meget populært at alle medarbejderne skulle sidde i store kontorer og arbejde, men efterhånden har man fundet ud af at det ødelægger koncentrationen og medarbejdernes produktivitet. Mange firmaer forsøger derfor at gå tilbage til individuelle kontorer, men pga. den eksisterende indretning kan det ikke altid lade sig gøre.
En måde man alligevel kan give medarbejderne en chance for at koncentrere sig er ved at opsætte rumdelere. Ved at opsætte rumdelere på passende steder i firmaets lokaler er det muligt at give en illusion af individuelle kontorer, men det kan selvfølgelig aldrig blive helt så godt som hvis i alle sammen havde jeres eget kontor. Larm og andre gener kan stadig bevæge sig rundt i et kontor opdelt med rumdelere, men som sagt er det stadig bedre end ingenting.
Det er muligt at købe et utal af forskellige rumdelere i mange forskellige prisklasser. Først og fremmest skal de selvfølgelig passe til jeres smag og have den rigtige størrelse, men derudover er det også en god ide at overveje om de kan bruges til noget praktisk. Mange rumdelere er fx. lavet sådan at de kan bruges som opslagstavler eller whiteboard.
Skriv en kommentar
