Leksikon > Byggeri > Ventilation > Ventilation og bedre indeklima med forskellige typer ventilationsanlæg

Ventilation og bedre indeklima med forskellige typer ventilationsanlæg

Ventilationventilation betegnes ofte som nøglen til et bedre indeklima. Et ventilationsanlæg skaber ikke blot bedre livskvalitet, det sikrer også mod fugtangreb på bygninger og inventar.

Inden du går ud og køber et ventilationsanlæg er der dog nogle ting du skal vide, da der findes flere forskellige typer at vælge imellem. Desuden er det vigtigt at du holder øje med bygningsreglementet, da det indeholder nogle begrænsninger for hvor meget el et ventilationsanlæg må bruge.

Ventilationsanlæg med balanceret ventilation

Den mest almindelige type ventilation kaldes ”balanceret ventilation”. Denne type ventilation kan både udsuge og indblæse frisk luft, hvorved luftretningen, luftmængden og lufttemperaturen kan styres.

Ventilationsanlæg af denne type kan ofte genbruge den udsugede luft, hvilket så kaldes recirkulation. Det er på den måde muligt at spare energi gennem varmeveksling.

Opblandingsventilation, fortrægningsventilation og processventilation

Den mest almindelige form for balanceret ventilation er opblandingsventilation. I sådanne ventilationsanlæg indblæses der frisk luft, der så blandes med den luft der er der i forvejen. Fordi den nye og den gamle luft blandes sammen er opblandingsventilation ikke særligt effektiv.

Et alternativ er fortrægningsventilation, hvor luften udefra blæses ind med lidt lavere temperatur end luften i rummet. Derved stiger den gamle luft op over hovedet på folk, så de får den fulde gavn af de nye luft udefra. Ventilationslæg med fortræningsventilation er meget effektive, men man risikerer nogen gange at den kolde luft udefra skaber træk og gør rummet fodkoldt.

Et andet alternativ er processventilation, hvor udsugningen placeres tæt på forureningsklider som fx. kopimaskiner og printere. Ventilationsanlæg at denne type er selvfølgelig især relevante hvis man har en tydelig forureningskilde i rummet.

Uanset hvilken type ventilationsanlæg du foretrækker, så bør du kende reglerne for ventilation og undersøge dit behov grundigt før du køber noget som helst. Du bør også overveje behovet for vedligeholdelse af anlægget, da ventilationsanlæg desværre kan gå i stykke ligesom alt muligt andet.


Skriv en kommentar