Links


Leksikon > Bolig > Hvidevarer > Valg af ovn til el og gas

Valg af ovn til el og gas

Ovn displayDer er en ovn i næsten ethvert dansk hjem, men det betyder ikke at det er let at vælge den rette ovn til dit køkken. Lettest er det hvis du er ved at bygge et helt nyt køkken, da du så frit kan vælge om ovnen til være fritstående, en del af et komfur eller indbygget i køkkenets skabselementer. Hvis du skal købe en ny ovn til et eksisterende køkken, så er det lidt sværere pga. du sikkert er tvunget til at vælge en bestemt type ovn.

Uanset hvilken type ovn du vælger, så er der et par ting du skal overveje inden du køber noget som helst. Du skal beslutte om ovnen skal være til el eller gas og hvilke funktioner du har brug for. Alt for tit køber folk ovne som har en masse funktioner som aldrig vil blive brugt. Hvor mange gange ser man fx. ikke at ovnens ur ikke er blevet indstillet eller at den indbyggede timer aldrig har været brugt. Det er spild af penge at købe en ovn med funktioner som du aldrig vil få brug for.

Noget helt andet er ovnens design. Nogle ovn designs passer bedre ind i bestemte køkkener end andre. Hvis du har muligheden for det, så kan det betale sig at vælge en model som er let at gøre ren både udvendigt og indvendigt. Det er ikke særligt appetiteligt, hvis der brændte madrester rundt omkring i bunden af ovnen.

Det er muligt at købe ovne der indeholder både en almindelig ovn og en mikroovn (kaldet en kombiovn). Der går rygter om at de ikke er særligt gode at bage i, men da vi ikke selv har en sådan kombiovn tør jeg ikke sige om det er rigtigt eller ej.

Hvis du bygger nyt køkken og vælger en indbygget ovn, så kan det iøvrigt være en fordel at montere den lidt oppe. På den måde undgår du at skulle bøje dig ned hver gang du vil se hvordan maden har det eller tage noget ind eller ud af ovnen.


Skriv en kommentar