Links


Leksikon > Bolig > Hvidevarer > Valg af gaskomfur med og uden gasovn

Valg af gaskomfur med og uden gasovn

Det er meget lettere at lave mad på et gaskomfur end på et traditionelt elkomfur. Samtidigt er det også billigere i drift, da den nødvendige energi til at opvarme maden koster mindre som gas end som el.

Forskellige modeller og typer

Ligesom med elkomfurer, så findes der gaskomfurer i alle former og størrelser. Modellerne går fra små bærbare modeller til camping og helt op til store komfurer til kommerciel og industriel tilberedning af mad i fx. restauranter. Gaskomfurer og gasovne kan få gas fra enten gasflasker eller gasnettet. I Danmark bliver langt de fleste gaskomfurer tilført gas fra gasnettet, mens det i andre dele af verden er mere almindeligt at bruge gasflasker.

De fleste gasovne skal overraskende nok tilsluttes elektricitet. Grunden til det er at de skal have en elektrisk tænder, som sørger for at starte ilden og holde den ved lige. Der findes også modeller uden behov for elektricitet, men det er ikke særligt almindeligt.

Fordele og ulemper ved gaskomfurer

Den helt store fordel ved gaskomfurer er at temperaturen ændres øjeblikkeligt. Når du skruer op eller ned på et elkomfur, så går der noget tid før pladen bliver varmere eller koldere. Sådan er det ikke med et gaskomfur – her bliver brænderen straks varmere eller koldere efter behov. Det betyder at det er meget lettere at lave mad på et gaskomfur end på et elkomfur.

En anden fordel er at der kan benyttes køkkengrej uden flad bund. På næsten enhver anden type komfur er det nødvendigt at benytte køkkengrej med flad bund, men pga. at brændernes udformning kan du på et gaskomfur sagtens benytte fx. en wok med rund bund.

Ulempen ved gaskomfurer er så at det er farligere end elkomfurer. Man kan selvfølgelig brænde sig på begge dele, men med gaskomfurer er der også risiko for brand, eksplosion og kulilteforgiftning.


1 kommentar til “Valg af gaskomfur med og uden gasovn”

  1. Henrik Bülow skriver:

    Jeg søger Bordkomfur med 2 gasblus og ovn.

Skriv en kommentar