Leksikon > Ferie > Ferieboliger > Regler for køb af bolig i Frankrig

Regler for køb af bolig i Frankrig

Huse i FrankrigUmiddelbart burde det være let at købe en bolig i frankrig, da landet sammen med spanien har været populært i årtier blandt danskere med lyst til at købe en bolig i udlandet. Reglerne er dog på mange områder anderledes end i Danmark, så der er grund til at se sig for og undgå de potentielle faldgrupper der er forbundet med køb af bolig i Frankrig.

Først og fremmest skal man være opmærksom på at en bolig i Frankrig købes som beset. Salget kan ikke annulleres hvis man efterfølgende opdager store problemer ved boligen, så det er en god ide at få en bygningssagkyndig til at bese ejendommen inden man skriver under.

Chateau i FrankrigUdover besigtigelse af ejendommen er det en god ide checke om sælger har de nødvendige tilladelser og godkendelser i orden. Det sker ikke sjældent at købere opdager at den ønskede bolig i Frankrig er blevet opført uden byggetilladelse eller blot udvidet og ændret uden godkendelse fra myndighederne.

Hvis ens bolig i Frankrig ikke har de nødvendige tilladelser og godkendelser kan man i værste tilfælde risikere at blive idømt en bøde af de franske myndigheder og efterfølgende blive pålagt at rive boligen ned. Det kan derfor ikke gentages nok gange at man skal sikre sig at alle papirer for ens bolig er i orden.

Køb og salg af en bolig i Frankrig går gennem en notar, men som oftest kommer denne person først ind i billedet på et sent tidspunkt – dvs. på et tidspunkt hvor man allerede kan have forpligtiget sig til at købe en bestemt bolig. Fra starten er det dog en god ide at alliere sig med en person der har kendskab til reglerne for køb af en bolig i Frankrig, så man undgår de potentielle faldgrupper.

I modsætning til mange andre lande har Frankrig og Danmark indgået en aftale der medfører at der ikke skal betales ejendomsværdiskat af en bolig i Frankrig. Ligeså beskattes fortjeneste ved videresalg ikke, mens en mulig lejeindtægt kun beskattes i Frankrig.


Skriv en kommentar