Leksikon > Byggeri > Ventilation > Leje og køb af fastmonteret og mobil affugter

Leje og køb af fastmonteret og mobil affugter

Vådt gulvEn affugter kontrollerer og styrer fugtigheden i et rum, så man kan undgå problemer med fugtskader (fx. mugdannelse) og dårligt indeklima. Hvis et rum føles meget fugtigt kan en affugter ofte hjælpe med til at du undgår en følelse af utilpashed og ubehagelig lugt.

Alt efter behov kan du vælge at leje en affugter eller købe en. De fleste har forhåbentlig ikke permanente problemer med fugt, så for dem er det formodentlig nok blot at leje en affugter for en tid. Hvor lang tid det er nødvendigt at have en affugter kørende afhænger meget af problemets størrelse og hvad der gøres for at udbedre det.

Fungerer efter kondenseringsprincippet

De fleste affugtere fungerer efter kondenseringsprincippet. Dvs. at de suger fugtig luft ind vha. indbyggede ventilatorer og derefter nedkøler luften med en køleplade, så luften bliver til vand der kan opsamles i en drypbakke. Inde i affugteren ledes vandet derefter ud i en afløbsslange eller vandbeholder, mens den resterende afkølede luft genopvarmes vha. en kondensator og til sidst blæses tilbage ud i rummet.

Mange forskellige modeller

Det er muligt at finde affugtere i alle mulige størrelser og udformninger, ligesom der findes både fastmonterede og mobile modeller. Kapaciteten for en affugter angives som affugtningskapacitet (hvor mange liter vand der kan trækkes ud af rummets luft per døgn), men det er dog sjældent at man oplever den fulde kapacitet i Danmark (da mængden af vand der kan trækkes ud af luften øges i varme omgivelser).

Det er iøvrigt en god ide at slukke for en affugter engang imellem, da en konstant affugter vil trække vand ud af både luft, møbler og selve huset.


1 kommentar til “Leje og køb af fastmonteret og mobil affugter”

  1. Peter skriver:

    Hej, jeg har haft mine vinduer åbne under 6 timers regnvejr i min bil, så jeg ville høre om der var noget udstyr i kunne udleje til mig der kunne klare opgaven…

    H. Peter.

Skriv en kommentar