Leksikon > Bolig > Indretning > Kontormøbler, konferencemøbler og kantinemøbler

Kontormøbler, konferencemøbler og kantinemøbler

I virksomheden er der behov for en del forskellige møbler selvom de fleste af os bruger mest tid bag et skrivebord. En ting er selve skrivebordet og den tilhørende kontorstol, noget andet er at der også er behov for andre slags kontormøbler, konferencemøbler og meget mere.

Ergonomiske og komfortable kontormøbler

KontorMange af os tilbringer meget lang tid på arbejde og det er derfor vigtigt at vores kontormøbler er ergonomiske og komfortable. Hvis vi sidder dårligt eller på anden måde har en dårlig arbejdsstilling, så kan det føre til varige gener. Desuden er der også flere undersøgelser der viser at gode kontormøbler fører til mere koncentreret arbejde og derved en øget produktivitet hos den enkelte medarbejder.

På de fleste kontorer tilbringes meget af dagen foran en computer, så det er en god ide at kigge nærmere på skriveborde og kontorstole først. Det er selvfølgelig vigtigt med et godt skrivebord, men allervigtigst er en god kontorstol.

Udover at kigge på skriveborde og kontorstole, så bør i også kigge nærmere på de andre kontormøbler. Hvis i hele tiden kigger efter papirer i arkivet, så er det f.eks. vigtigt at i ikke skal stå i ubehagelige stillinger for at lede i de nederste skuffer eller nå de øverste hylder.

Desværre kan gode kontormøbler ofte synes relativt dyre. Spørgsmålet er dog hvor meget de reelt koster, da de giver en øget produktivitet og derved forhåbentlig også en øget indtjening. Det kan faktisk endog være at det giver gevinst på bundlinien at investere i nogle nye og bedre kontormøbler.

Valg af flotte konferencemøbler

MødelokaleEn særlig form for kontormøbler er konferencemøbler og det er nødvendigt at tænke i lidt andre baner, når denne type møbler skal vælges.

For kontormøblernes vedkommende er det afgørende ergonomi og komfort, da medarbejderne typisk sidder bag det samme i skrivebord og i den samme kontorstol hele dagen.

For konferencemøbler er det derimod også vigtigt hvordan møblerne ser ud, så de kan give firmaets gæster det rette indtryk. Man kan ofte godt overleve lidt ældre kontormøbler hvis de ellers er komfortable at bruge, men det er en rigtig dårlig ide at spare på konferencemøblerne.

Tilgengæld skal der somregel ikke bruges så mange forskellige konferencemøbler. Til hvert mødelokale bør der blot være et bord med en passende størrelse og et tilsvarende antal stole. Alt afhængigt af firmaet bør der også være et whiteboard og måske et lille skab til diverse udstyr (tuscher, kabler og lignende).

Når i vælge konferencemøbler, bør i sikre jer at de kan udvides. Mange konferencemøbler kan f.eks. sættes sammen på mange forskellige måder. I kan f.eks. få borde der kan forlænges i en uendelig, således at der ikke er nogen grænse for hvor mange personer der kan sidde omkring bordet.

Kantinemøbler der kan tåle noget

Kantine buffetHvis i først sidder godt på kontoret, så er det kun naturligt også at begynde at ville sidde godt når i spiser i kantinen. I modsætning til på kontoret, så er det en dårlig ide at bruge lækre skriveborde og komfortable kontorstole her. I stedet bør i kigge efter regulære spiseborde og stole, der kan tåle at blive lidt mere beskidte end kontormøbler normalt bliver.

For spiseborde så gælder det at der skal være nok af dem og at de skal være store nok, så der er plads til at alle kan spise uden at sidde klemt. Nogen steder med små kantiner løses det ved at kræve at medarbejderne spiser i hold, men langt de fleste steder er der ikke andet at gøre end at give den fornødne plads til de nødvendige kantinemøbler.

Stolene i kantinen skal selvfølgelig være komfortable. Det er desuden en god ide at stole og andre kantinemøbler er rimeligt præsentable, da det ofte sker at et hjørne af kantinen bruges til møder når der ikke er nogen ledige mødelokaler.

Udover borde og stole bør i overveje om der er behov for en særlig belysning i kantinen, nogle planter eller blot noget at se på væggene.


Skriv en kommentar