Links


Leksikon > Biler og motorcykler > Motorcykler > Japanske motorcykler – Honda, Kawasaki, Suzuki og Yamaha

Japanske motorcykler – Honda, Kawasaki, Suzuki og Yamaha

Japanske motorcykler er klart dem der bliver solgt flest af i Danmark. Godtnok er der også kendte mærker fra andre lande (fx. BMW, Ducati og Harley-Davidson), men salget af disse mærker kommer slet ikke i nærheden af hvad der bliver solgt af japanske motorcykler. En af de væsentligste grunde til det store salg er nok at japanske motorcykler er væsentlig billigere end fx. BMW motorcykler.

Honda motorcykler

Honda motorcykelHonda er et af verdens førende mærker indefor motorcykler og mange af de mest udbredte modeller kommer herfra. Firmaet startede produktionen i 1949 og i 2005 havde de produceret mere end 100 millioner motorcykler. Der findes et kæmpe udvalg af Honda motorcykler til både almindeligt brug og fx. cross kørsel. Det store udvalg betyder også at der er Honda motorcykler i ethvert prisleje, så der er sikkert en eller flere potentielle modeller uanset hvor stort dit budget er.

Der er sikkert mange grunde til at Honda motorcykler er blevet så populære. To af de væsentligste grunde er sikkert at deres motorcykler er utroligt pålidelige og firmaets service er særdeles udemærket. Ligesom mange andre japanske motorcykel mærker producerer Honda også scootere og knallerter. Honda står bl.a. bag Honda Dream, der måske er den mest udbredte scooter i Asien.

Kawasaki motorcykler

Kawasaki motorcykelKawasaki motorcykler var engang et meget udbredt mærke, men i dag ser man ikke længere så mange af dem. Firmaet Kawasaki startede i 1924 med en 60 ccm model, mens de i 1949 lancerede en 150 ccm model baseret på BMW teknologi. De to mest kendte Kawasaki motorcykler er modellerne Ninja og Vulcan Cruiser.

I Danmark bruger politiet BMW motorcykler, men i mange lande er det Kawasaki der er populært hos ordensmagten. Kawasaki er så populært hos politiet at firmaet i mange år producerede en særlig politi motorcykel med navnene KZ900 Police Special og KZ1000 Police.

Ligesom mange andre mærker benyttes Kawasaki motorcykler til mange racerløb. Mærkets farve til racerløb er grøn.

Suzuki motorcykler

Suzuki motorcykelSuzuki er af de mest udbredte mærker indefor motorcykler. Allerede i 60′erne og 70′erne var de meget populære og Suzuki stod dengang for bl.a. den super hurtige X-6 Hustler model. En væsentlig grund til populariteten var givetvis at Suzuki blev ved og ved med at vinde verdensmesterskabet i motorcykel løb mellem 1971 og 1976. Efter de succesfulde 70′ere udviklede Suzuki i 80′erne GSX-R750, der hurtigt blev en af periodens mest populære motorcykler.

I dag er Suzuki motorcykler stadigt meget populære. Mærket er nu især kendt for deres fokus på sikkerhed, pålidelighed og komfort, samt brugen af avancerede teknologi til nedbringelse af benzinforbrug, lydniveau og forurening. Udover motorcykler producerer Suzuki også scootere og knallerter.

Yamaha motorcykler

Yamaha motorcykelFirmaet Yamaha er en af verdens største producenter af motorcykler. Oprindeligt producerede firmaet klaverer, men da de blev verdens største på det område gik de ind på motorcykel markedet.

Den første Yamaha motorcykel var model 125 YA-1, der mere eller mindre var en kopi af en DKW RT 12. Eneste forskel var nogle detaljer omkring gearet. Efter 125 YA-1 fulgte der et masse mere eller mindre populære Yamaha motorcykler. Nogen af de mest populære var YA-1 Acatombo, YD-1 og alle unge japaners drøm omkring 1960: YDS-1.

I dag er Yamaha stadig et meget populært motorcykel mærke. Deres seneste modeller inkluderer YZF-R1 sports motorcyklen og MT-01 roadster. Udover motorcykler producerer Yamaha bl.a. scootere, golfbiler og både.


Skriv en kommentar