Links


Leksikon > Byggeri > Tag > Hvad koster et nyt tag og hvordan kan det lægges

Hvad koster et nyt tag og hvordan kan det lægges

HustagDer kan være mange grunde til at lægge nyt tag. Det kan fx. være at dit gamle tag er utæt, nedslidt, fyldt med alskens halvfærdige reperationer eller måske er det bare ikke særligt kønt.

Det er ikke nogen hemmelighed at det er både dyrt og besværligt at lægge nyt tag, men heldigvis er det noget som de fleste boligejere kun kommer til at gøre en gang i deres liv. Desuden ender det ofte med at det nye tag faktisk ikke bliver så dyrt igen, hvis du regner de fremtidige besparelser med i prisen (et nyt tag vil ofte kunne mindske dit varmeforbrug og behovet for vedligeholdelse).

Tre ting du skal huske

Inden du går i gang med at lægge nyt tag skal du huske tre ting. Først skal du finde ud af hvor meget huset kan bære, så du fx. ved om du skal vælge et tungt tag (betontagsten, teglsten) eller let tag (stålplader, eternitplader, tagpap). Desuden skal du checke om din forsikring fortsat gælder når du lægger nyt tag og til sidst skal du vælge på hvilke måde du vil lægge nyt tag.

Tre måder at lægge nyt tag

Der er tre grundlæggende måder at lægge nyt tag:

  • Du kan lægge det nye tag ovenpå det gamle tag. Dette er en praktisk og økonomisk løsning, men den kan ikke altid lade sig gøre pga. bl.a. vægten af det nye tag og det gamle tags tilstand. En stor fordel ved denne løsning er at du kan fortsætte med at bo i huset mens det nye tag lægges.
  • Du kan lægge det nye tag ovenpå den eksisterende konstruktion. Denne løsning kan naturligvis kun lade sig gøre hvis den eksisterende konstruktion er i ordentlig stand og uden skader. Hvis du vælger denne løsning er det oplagt samtidigt at forbedre tagisoleringen.
  • Du kan vælge helt at fjerne det gamle tag og lægge en ny konstruktion og et nyt tag. Dette er somregel den dyreste løsning, men den giver dig mulighed for at give huset et helt nyt udseende og tilføje fx. vinduer og kviste. Husk at checke at bebyggelsesgraden ikke overskrides hvis du vælger denne løsning.

Skriv en kommentar