Links


Leksikon > Byggeri > Håndværkere > Håndværkere og deres gennemsnitlige priser, del 1

Håndværkere og deres gennemsnitlige priser, del 1

Hvilken type håndværker du har brug for afhænger naturligvis af hvad du skal have lavet. Det kan dog være svært at finde ud af præcis hvem der kan hvad, så her er en oversigt over de mest almindelige håndværkere og hvad de typisk kræver i timeløn.

Anlægsgartner

GartnerEn anlægsgartner kan hjælpe dig med at lave en smukke have eller anlæg af græs, planter og sten.

Hvis du vil lave en helt ny have eller grønt område, så vil en anlægsgartner først udarbejde nogle skitser, så i kan blive enige om hvad der skal laves. Han vil derefter sørge for plantning af græs, blomster og træer, samt lægning af fliser, mindre trapper og små mure. Hvis der er behov for større mængder stenarbejde vil din anlægsgartner evt. arbejde sammen med en brolægger.

En anlægsgartner kan også hjælpe dig med din eksisterende have eller grønne område. I så fald vil din anlægsgartner passe og renholde områderne ved fx. vanding, gødning, lugning og beskæring. Hvis der er behov for det er mange anlægsgartnere i stand til at beskære buske og træer i smukke kunstneriske udformninger.

En anlægsgartner skal i gennemsnit have omkring 350 kr i timen. Hvis han er ansat i et firma vil han selv få mellem 140 og 200 kr i timen.

Blikkenslager

En blikkenslager kender til forskellige slags installationsarbejde som fx. gasinstallationer, varmeinstallationer og sanitære installationer (vvs).

Han kan hjælpe dig med både nymontering, renovering og udskiftning af komponenter og armature som fx. gasmåler, toilet og bad. Desuden kan han lave pladearbejde, svejsning og lodning efter behov i forbindelse med ovenstående arbejde.

En blikkenslager skal i gennemsnit have omkring 400 kr i timen. Hvis han er ansat i et firma vil han selv få omkring 160 kr i timen.

Brolægger

Graver et hulEn brolægger kan hjælpe dig med at lægge sten til fx. fortorv og gangarealer i grønne haver og grønne områder.

Udover at lægge stenene kan en brolægger afsætte og udmåle området hvor de skal lægges, bearbejde underlaget af grus eller grusbeton og tilhugge sten så de passer i størrelsen. Desuden kan en brolægger hjælpe dig med at lægge fliser og klinker i flotte formationer og mønstre.

En brolægger kan hjælpe med både anlægning af nye gangarealer og reparation af eksisterende områder.

En brolægger skal i gennemsnit have omkring 300 kr i timen. Hvis han er ansat i et firma vil han selv få omkring 160 kr i timen.

Elektriker

En elektriker kan hjælpe dig med installation, udvidelse og reparation af elektriske installationer og forsyningsnet. Han kender til både stærk- og svagstrømsinstallationer, ligesom han kan hjælpe med tilslutning af elgenstande og elektronisk måleudstyr.

En elektriker skal i gennemsnit have omkring 400 kr i timen. Hvis han er ansat i et firma vil han selv få omkring 150 kr i timen.


1 kommentar til “Håndværkere og deres gennemsnitlige priser, del 1”

  1. Martin Vinderup skriver:

    Jeg har lige haft undersøgt elektriker priser i København og de færreste ligger under 450 kr eks moms pr time og umiddelbart vil jeg tro at der ikke er mange elektrikere der gider røre en finger for under 180 kr pr time….

Skriv en kommentar