Appa

Drinks og alkohol på barer og restauranter

Hvordan tjener kasinoer penge?

Posted on maj 16th, 2016 by appa

Kasinoer

Vi har lavet en lille oversigt over, hvad der egentlig gør at kasinoer kan tjene penge.

Blinkende lys

Spillemaskiner kaldes enarmede tyveknægte. De virker som underholdende maskiner, der kan koster så lidt som 10 øre at spille, skønt det som regel koster mindst 2 kr. at trække. De klingende alarmer, de blinkende lys, det store jackpot skilt, der blinker øverst på maskinen, er alle sammen meget besnærende. Før du ved af det, har du stadig ikke fået jackpot, men du har brændt 200 kr. af i småpenge på mindre end en halv time. Med den fart er der ikke noget at sige til, at kasinoer tjener penge!

Kasino attraktioner

En ting, man kan sige om Las Vegas er, at hvis man ikke kan lide Las Vegas, kan man gå omkring det næste hjørne og være i en helt anden by eller et helt andet land. Paris. New York. Italien. Kasinoer påtager sig sommetider et bestemt tema for at tiltrække besøgende. MGM Grand kan prale af, at en stor del af deres vestibule er sat til side til at huse rigtige løver. Mens du står der og taber både næse og mund over, at der er rigtige ægte løver, der ser på dig, kan du høre klokkerne ringe i et spillelokale i nærheden. Bellagio Casino har et ærefrygtindgydende udendørs springvandsshow hver fem minutter, dag og nat. Ved at have sådanne fantastiske og forskelligartede attraktioner, kan kasinoer slæbe spillere sammen i tusindvis. Det må virke, for ifølge en undersøgelse fra Christiansen Capitol Advisers, skrabede kasinoer $31 milliarder ind i 2015.

Hjemlig hygge

Og mens vi er ved spillere, har de en tendens til ikke at gøre sig store anstrengelser for at tage sig af grundlæggende fornødenheder, såsom at sove og spise. Hvis en spiller kan få noget, der er billigere, og kan beholde flere penge i lommen, vil han gøre det. Det har kasinoerne regnet ud. De tilbyder særlige medlemskort, der giver dig ”gratis” kost og logi, hvis du vinder et bestemt pengebeløb ved deres borde. Og de tilbyder tagselvborde, der er så store og billige, at du stort set kan få alt, hvad du vil have, med et enkelt besøg. Og hvorfor finde et hjørne, hvor du kan vædde på en boksekamp, der vises på en tv-skærm, når du kan se den live på Mandalay Bay?

Men kasinoerne ved, at i det lange løb kommer matematikken dem til gode. Det er ikke noget problem at tilbyde chancen for at vinde et gratis værelse til 500 kr. for natten til en spiller, der sandsynligvis har brugt 25,000 kr. til at nå til det punkt, eller en buffet til 100 kr., der ville koste 250 kr. et andet sted, hvis spilleren vil spise i en fart og skynde sig tilbage til Black Jack bordet, så han betaler 30 kr. pr. spil i de næste 2 timer.

Kasinoers indtjening

Tilbage til den grundlæggende ide

Men den vigtigste måde, kasinoet tjener penge på, er på selve hasardspillene. Mange steder, der tillader hasardspil, har enorme skatter, der kompenserer for al den arbejdskraft, der bruges til at skaffe kasinoerne energi og sikkerhed. Men kasinoerne slæber mere end nok penge hjem, så længe der er betydeligt flere tabere end vindere. Kasinoer skal bruge nogle få vindere for at få folk til at tro, at de også har en chance. I stedet bukker de fleste spillere under for kasinospillenes sande odds, der i høj grad favoriserer huset, såsom spilleautomater og roulette. Kasinoer kalder dette “fordelen.” Hvis du spiller på en 10-kroners spillemaskine, vil huset i gennemsnit tage 8 procent af alle træk. Hvis der er 200.000 træk på alle 10-kroners-maskinerne, tjener huset 160.000 kr. Det er mange penge for et spil. Man skulle tro at den enarmede tyveknægt, der bare tager håndører, ville favorisere dig, men husets fordel på den er 15 percent!

Ikke alene spillemaskinerne tjener kasinoerne gode penge på. Online casinoer som eksempelvis Tivoli Casino og Spilnu.dk, tjener rigeligt med penge på alle spil, faktisk så mange penge at de tilbyder bonusser på flere tusinde kroner. Dette siger lidt om hvor meget et kasino egentlig tjener, hvis de er i stand til at tilbyde så stor en bonus.

Så længe der er folk, der kan lide at spille i lange perioder og i store antal, vil kasinoerne stå til at tjene penge.

Alkohol kan være med til at gøre din fest sjovere!

Posted on juni 14th, 2014 by appa

Mennesket har drukket vin i mere end 10.000 år, og brugt stoffet alkohol både som en stamgæst til festen og som en trøst til sine sorger. Alkohol kan være farligt, men bruger man det på det rette tidspunkt, og i de rette doser kan det være et fantastiskt middel til at skabe en fed fest.

Et vigtigt element for at kunne bruge alkohol til noget positivt, er ikke at drikke det alene. Alkohol er en social ting, og bør nydes sammen med andre mennesker. Det kan både nydes med folk du ikke kender, men også med dine nære venner og elskede. En god fest kan blive spicet godt op ved brug af alkohol, og får man serveret nogle lækre drinks og cocktails, bliver der helt sikkert skabt en god stemning.

Hvordan får man en fed fest med alkohol?

 

  1. Sørg for at drikke alkohollen kontrolleret. Det værste der kan ske er , at man drikker for meget, så tag den med ro.
  2. Lav drukspil. Med denne form for underholdning kan man drikke på en meget social måde. Pas dog på med at spil for længe, da det godt kan forårsage at man bliver meget fuld.
  3. Lej en bar som kan servere alkohol for dig. Hvis du lejer dygtige bartendere, som har styr på det at mixe drinks og cocktails, vil det helt sikker skabe en god stemning.
  4. Lav selv drinks. Hvis du har ingredienser og nogle gode mixer værktøjer, kan du selv lave dine drinks. Dette er også rigtig sjovt, og i kan eventuelt lave konkurrencer om hvem der laver de bedste drinks.

 

Med disse råd kan du sparke gang i din næste fest, og helt sikkert få dig en god aften. Vi kan ikke sige det nok gange, husk at pas på dig selv og dem der er omkring dig.

Alkohol på arbejdspladser

Posted on juni 12th, 2014 by appa

Der findes steder hvor man har mulighed for at leje barere og bartendere ud til arrangementer i firmaet. Vi har udarbejdet en lille liste med relevant litteratur, som omhandler om alkoholpolitik på arbejdspladsen. Husk på, at ikke alle kan styre sig når det kommer til alkohol

 

Relevant litteraturAlkohol til firma arrangementer

Hvis du ønsker at vide mere om alkoholpolitik på arbejdspladsen, kan vi anbefale dig at læse en eller flere af de titler, som vi har anført på litteraturlisten.
Vi har ved hver enkelt titel anført, hvor du kan skaffe den pågældende bog eller rapport.
Litteraturlisten henvender sig til nøglepersoner, studerende, fagpersoner: behandlere bredt, forskere m.v.

  • Alkohol- og narkotikamisbruget 1997

Forebyggelse og Sundhedsfremme nr. 10, 1998, ISBN 87-903-6592-5.
Distribution: Statens Information, tlf. 33 37 92 28

  • Alkoholmisbrug – behandling – tilbagefald, Vol. 1, nr. 3, 1992

Per Nielsen, Center for Alkohol- og Narkotikaforskning, ISBN 87-890-2906-2
Distribution, Århus Universitetsforlag, tlf. 86 19 70 33

  • Alkoholpolitik og medarbejderudvikling

Rapport fra et erfamøde; DA, LO og Sundhedsrådet, København 1991, ISBN 87-775-5046-3
Distribution: Dansk Arbejdsgiverforening, tlf. 33 93 40 00

  • Alkoholpolitik på Arbejdspladsen – Jo før jo bedre

Rapport fra konference i Kolding, november 1998,
Sundhedsstyrelsen 1. udg. 1999, ISBN 87-907-6519-2,
Distribution: Sundhedsstyrelsen tlf. 33 91 16 01

  • Det eneste du ikke må gøre – er ikke at gøre noget!

En håndbog for ledere og kolleger om alkohol på arbejdspladsen
Sundhedsstyrelsen og MANUS – konsulenter i alkoholpolitik, 2. udg. 1997
ISBN 87-986-1101-1
Distribution: MANUS – konsulenter i alkoholpolitik

  • Effekter av behandling

Jan Johnsen og Elisabeth Nygaard
Rusmiddeldirektoratet/Sosial- og Helsedepartementet, Oslo 1997
ISBN 82-905-9454-2
Distribution: Rusmiddeldirektoratet, Postbox 8152, 0033 Oslo, tlf. 0047-2224-6500

  • Elefanten på arbejdspladsen – brugsbog om alkohol – alkoholproblemer og alkoholpolitik

Jørgen F. Nissen, 2. udg. 1992,
ISBN 87-557-1804-3
Distribution: AL Consult, tlf. 33 33 77 72

  • Folkesundhedsprogrammet, Sundhedsministeriet

Kan købes i boghandelen, men kan også læses på Sundhedsministeriets hjemmeside

  • Når kollegaen ikke fungerer – alkoholpolitik, afhængighedspolitik, misbrugspolitik

Hans Jørgen Bang og Kai Grunnet, 1994
Distribution: Dansk Arbejdsgiverforening, tlf. 33 93 40 00

  • Når lidt bliver til lidt for meget – om brug og misbrug af alkohol

Jens Emil Nielsen, Helsefamiliens Lægemagasin maj 1991
Distribution: Helse-service 35 25 05 25

  • På vej mod en sundere arbejdsplads – fokus på alkohol

Sundhedsstyrelsen 1997
Distribution: MANUS – konsulenter i alkoholpolitik

  • Sundhedsfremme på arbejdspladsen – en undersøgelse af initiativer vedr. rygning, alkohol, kost og motion på danske arbejdspladser, juli – september 1997

Rapport fra Sundhedsstyrelsen, Tobaksskaderådet, Veterinær- og Fødevaredirektoratet 1997
Distribution: Sundhedsstyrelsen 33 91 16 01