Leksikon > Byggeri > Træhuse > Bygning af et nyt og billigt bjælkehus

Bygning af et nyt og billigt bjælkehus

Hjørne i bjælkehusDet tager typisk lidt under et halvt år at få bygget et bjælkehus hvis du vælger færdigbyg eller totalbyg. Hvis du vælger en af billigere måder at bygge på (selvbyg eller medbyg) vil det typiske tage noget længere medmindre du er professionel husbygger og har et par venner til at hjælpe dig hver dag.

Hvis du vælger færdigbyg skal du typisk af med lidt over en million for et bjælkehus på omkring 100 kvadratmeter, mens du kan presse prisen ned på tæt ved det halve såfremt du kan bygge det meste selv (selvbyg). Ligesom med træhuse vil prisen på bjælkehus varierer alt efter hvilke ønsker du har til detaljer og finish.

De bjælkehus firmaer som vi har talt med har flere forskellige bjælkehuse på programmet, der så kan fungerer enten som inspiration eller egentlig plan for dit eget byggeri. Alle modellerne vi har set har enten været 1-planshuse eller 1½-planshuse, men umiddelbart burde der ikke være noget i vejen for at bygge 2-planshuse af bjælker.

Inden du begynder at bygge et bjælkehus i samarbejde med et byggefirma bør du tage ud og besøge nogle af deres færdige byggerier. Godtnok varierer stilen på et bjælkehus ikke som meget som for træhuse, men så kan du i det mindste bruge besøget til at checke den håndværksmæssige kvalitet af det færdige bjælkehus. Som altid er det en god ide at sammenligne mulighederne, så du bør besøge mere end et bjælkehus fra mere end et byggefirma.

Udover bjælker og træ har et bjælkehus somregel klinker og fliser i badeværelserne og tegl på taget. De fleste bjælkehuse bygges i landområderne, selvom bjælkehus firmaerne siger at denne slags huse gør sig i både land- og byområder.


Skriv en kommentar