Emner
Links
Andre relevante artikler
- Valg og køb af feriebolig i udlandet
- Rejse med fly til Istanbul og Antalya i Tyrkiet
- Prisen for køb af en lejlighed i Tyrkiet
- Priser og leveomkostninger for et hus i Tyrkiet
- Regler for køb af bolig i Tyrkiet
- Køb af feriebolig i Tyrkiet
- Rejser med fly til Bangkok og resten af Thailand
- Billige hotelophold og valg af hotel i Thailand
- Køb af lejlighed i Bangkok og resten af Thailand
- Billige priser for køb af hus i Thailand
- Regler og love for køb af bolig i Thailand
- Køb af feriebolig i Thailand og troperne
- Rejse til Frankrig med fly, tog og bil
- Køb af lejlighed ved vandet i Frankrig
- Prisen på et hus i Frankrig
- Regler for køb af bolig i Frankrig
- Køb af klassisk feriebolig i Frankrig
- Rejse til Sofia og Burgas i Bulgarien
- Prisen på en billig lejlighed i Bulgarien
- Køb af et billigt hus i Bulgarien
Billige hotelophold og valg af hotel i Thailand
Alternativet til at købe en feriebolig i thailand er at holde sig til et hotel eller at leje en bolig. For nogle danskere kan det være ønsket om ikke at binde sig til et bestemt sted der gør at købet af et hus eller en lejlighed ikke frister dem, mens det for andre simpelthen er økonomisk uoverkommeligt at investere i fast ejendom udenfor Danmarks grænser.
Heldigvis er næsten ethvert hotel i Thailand til at betale for almindelige mennesker, medmindre man ønsker at bo på det fineste af de fineste hoteller. Et dobbeltværelse på et typisk turisthotel i Thailand kan fåes for ca. 200 kr per nat, mens et værelse på det berømte femstjernede hotel The Oriental i bangkok koster 2000 kr eller mere per nat.
Backpackere og andre som kan overleve relativt simple faciliteter kan oftest finde et hotel eller vandrehjem i Thailand til under 100 kr per nat. Nogle venner af Udlandsbolig.dk har boet i Bangkok for lidt over 30 kr per nat, men deres hotelværelse var heller ikke meget mere end et rum med et par senge og fælles bad på gangen.
De fleste rejsebureauer kan tilbyde flere hoteller i Thailand i forbindelse med køb af flybilletter, ligesom mange tilbyder pakkerejser inkl. hotel. Som oftest er besparelsen ved selv at finde et hotel begrænset i forhold til besværet. Vi anbefaler derfor at man blot vælger et af rejsebureauets hoteller, evt. suppleret med at enkelt kig hos andre firmaer for at danne sig en ide om prisniveauet.
Alternativet til et hotel er at leje en bolig i Thailand. Ligesom et hotel er prisniveauet ved leje af et hus eller lejlighed overkommeligt. Her er det dog vigtigt at se sig for, da prisniveauet varierer voldsomt hos firmaer der lejer boliger ud. Vi har fx. set studio (1 værelse) lejligheder bliver udlejet til omkring 8.000,- kr om måneden, mens vi selv har fundet og boet til leje i en tilsvarende lejlighed til lidt over 1.000,- kr om måneden.
Det er mere besværligt at finde og leje en bolig end det er at flytte på hotel i Thailand. Desuden er prisforskellen minimal, så medmindre man ønsker at bo i Thailand i længere tid eller gerne vil ud blandt lokalbefolkningen er et hotel som oftest at foretrække.
En bonus ved at bo på hotel i Thailand er desuden at der oftest serveres vestlig morgenmad. Det kan måske synes som en lille ting, men de fleste udlændige opdager hurtigt at rissuppe og brød med bønnefyld ikke er det mest lækre at vågne op til.
Skriv en kommentar
