Emner
Links
Abstrakte malerier taler til fantasien
Hvordan kan man vide, om et abstrakt maleri er god eller dårlig kunst? Der er ikke nogen tommelfingerregler for folks smag, hverken når det gælder kunst, kærlighed eller konditorkager.
Den bedste rettesnor må være, om man kan lide det pågældende maleri. Ikke om maleren er et kendt navn, eller om andre har sagt god for det. Hvis man derfor køber et abstrakt maleri, fordi det taler til ens fantasi, og prisen står mål med den glæde, man har af billedet, hver gang man kigger på det, er det ikke altafgørende, om man kan tjene penge på det engang i fremtiden. Når man er glad for noget, går man jo ikke ustandselig og tænker på at sælge det.
Abstrakte malerier er ikke malet med det formål, at de skal ligne noget konkret. De er derimod udtryk for en stemning, som gives videre til beskueren, som så kan tolke maleriet ud fra sine egne stemninger. På den måde kan man blive ved med at finde nye billeder i maleriet, som aldrig vil være det samme hver gang, man betragter det, ligesom det heller aldrig vil indgive forskellige mennesker den samme oplevelse.
Hvis solen en forårsdag falder på det abstrakte maleri, og man kigger godt efter, kan man måske se en lille fugl. Her er et næb, der en klo, og cirklen i midten er kroppen. En vinterdag, kort før mørkets frembrud, falder skyggerne på samme sted, og man ser måske en snemand i stedet for. Nu er næbbet blevet til en forvredet gulerod, kloen er snemandens kost og cirklen en alt for lille krop.
Kunstnerens intention med maleriet, ens egen fantasi, lys og skygge tilsammen giver ikke bare nogle få indfaldsvinkler, men uendeligt mange muligheder for at finde nye motiver. Maleriet på væggen er derfor evigt foranderligt, ligesom livet selv.
Skriv en kommentar
